-
Bernd Griese har i 40 år siddet tungt på magten i Harboes Bryggeri. Bag linjerne har han forgyldt sig selv
Source: BDK Finans / 27 Jan 2024 00:02:15 America/Chicago
Fredag 1. juli 2016 satte en ansat fra Harboes Bryggeri sig til tasterne og skrev en e-mail til en advokat hos firmaet Lett i København. Anledningen var, at Harboe netop havde besluttet at købe to parcelhuse i den vestsjællandske by Skælskør, hvor det børsnoterede bryggeri har hovedkontor. »Vi håber, du vil være behjælpelig med udarbejdelsen af skøder,« skrev den ansatte hos Harboes Bryggeri til advokaten. E-mailens ordlyd var ikke i sig selv opsigtsvækkende. Men det var selve handlen. For normalt beskæftiger Harboes Bryggeri – landets tredjestørste bryggeri med kendte mærker som Bjørnebryg og Topform – sig ikke med køb af parcelhuse. Det mest bemærkelsesværdige var dog navnet på sælgeren af de to huse, som Harboes Bryggeri købte for en samlet sum på 7,5 millioner kroner: Bernd Griese. Harboes øverste direktør gennem flere end 30 år. »Det er fuldstændig utilstedeligt, at den slags kan ske i et børsnoteret selskab. Hvorfor handle med sin egen direktør? Et ordentligt og veldrevet selskab kunne aldrig finde på at gøre den slags,« siger Mikkel Kirkegaard Petersen, ejer og direktør i Kipet Capital, som i mange år har beskæftiget sig med professionel investering i danske aktier. Han er tidligere investor i Harboes Bryggeri. Ser du ofte, at et børsnoteret selskab handler med sin egen direktør? »Slet ikke. Det er et kæmpe rødt flag, og det må ikke ske.« Berlingskes research viser imidlertid, at handlen med de to parcelhuse langtfra er nogen enlig svale. Siden starten af 1990erne har Harboes Bryggeri således brugt mere end 350 millioner kroner på indkøb i Bernd Grieses private selskaber. Det massive antal handler møder hård kritik fra flere sider, og en ekspert på området mener sågar, at Griese i en række tilfælde har handlet i strid med loven. Hovedpersonen tager dog sagen med ro: »Alle mine rådgivere siger til mig: Bernd, du har ikke gjort noget forkert. Så der er ikke noget at komme efter,« siger 82-årige Bernd Griese, som i 2019 skiftede direktørstolen ud med posten som formand for bestyrelsen i Harboes Bryggeri. Ølkonge ved et tilfælde Det stod på ingen måde skrevet i stjernerne, at Bernd Griese skulle blive ølkonge af Skælskør. Han er født i 1941 i den tyske by Dersum og uddannet elektriker. I 1960erne kom han til Danmark og fik arbejde på raffinaderiet Stigsnæs tæt på Skælskør, og ved et bal mødte han Kirsten Harboe, der var arving til Harboes Bryggeri. De to blev gift i 1971, og året efter tilbød den daværende brygmester Gunner Harboe sin nye svigersøn et job på familiens bryggeri. Bernd Griese steg i graderne, og han overtog direktørposten i 1986, da svigerfaren døde. Tre år senere skete der noget skelsættende for Harboes Bryggeri, for i 1989 blev virksomheden noteret på fondsbørsen i København og fik 5.000 nye, private aktionærer. Bernd Griese fik det imidlertid indrettet sådan, at hans egne aktier var mere magtfulde end de øvrige aktionærers. Det betød, at han fortsat havde det afgørende ord i alle store beslutninger. Og selvom bryggeriet nu pludselig havde tusindvis af aktionærer uden for Harboe-familien, afholdt det ikke Bernd Griese fra at blande sin egen økonomi sammen med virksomhedens. Tværtimod. Over de kommende mange år skulle millioner af kroner strømme fra Harboes kasse og videre ned i direktørens egen lomme. »Det ser ud, som om Bernd Griese har været direktør i så mange år, at han nærmest tror, at virksomheden er ham selv. Han har gjort, som det passer ham,« siger Louise Damkjær Christensen, adjunkt på Juridisk Institut ved Syddansk Universitet med speciale i børsret. »I strid med loven« Allerede i 1990, året efter børsnoteringen af Harboes Bryggeri, sørgede Bernd Griese for at flette sin private økonomi sammen med virksomhedens. Her besluttede han, at virksomheden ikke længere kun skulle satse på produktion af drikkevarer. Nu skulle der også drives kalkunfarm. Fidusen var, at affaldsstofferne fra ølproduktionen kunne fungere som foder til kalkunerne. Men det var ikke Harboes Bryggeri selv, der købte de farme, hvor produktionen af kalkuner skulle foregå. Det gjorde direktør Bernd Griese i privat regi. På det nordlige Lolland købte han landbruget »Strandagergård« for omkring seks millioner kroner, viser dokumenter, som Berlingske er i besiddelse af. Kort tid efter blev der indgået en lejeaftale, der betød, at Harboes Bryggeri kunne drive kalkunfarm på Strandagergård. Ifølge aftalen skulle Harboe betale sin egen direktør næsten to millioner kroner årligt i leje. Fem år senere var beløbet steget til 3,2 millioner kroner. Lignende aftaler blev oprettet på mindst fem andre landbrug, som Bernd Griese ejede i privat regi. I nogle tilfælde var lejekontrakterne uopsigelige for Harboes Bryggeri i 20 år. Berlingskes research viser, at Bernd Griese ofte har underskrevet kontrakter både på vegne af sine private selskaber og på vegne af Harboes Bryggeri. Men det er »utvivlsomt« i strid med selskabsloven. Sådan lyder vurderingen fra Louise Damkjær Christensen fra Juridisk Institut ved Syddansk Universitet. »Bernd Griese må ikke underskrive på begge sider. For lige så snart han har en væsentlig personlig interesse i aftalen og udfaldet, så er han inhabil,« siger hun og tilføjer: »Han har indgået en aftale med sig selv. Og det må man ikke.« Hvad betyder det for de handler, der nu er indgået? »Når bestyrelsen ikke gør noget, så er det aktionærerne, som på en generalforsamling skal beslutte om og på hvilken måde, det skal forfølges. I yderste konsekvens kan der anlægges en erstatningssag mod Bernd Griese. Der vil han kunne blive erstatningspligtig over for Harboes Bryggeri, hvis selskabet har lidt et tab på grund af hans handlinger.« Bernd Griese afviser at have handlet i strid med loven. Og han ønsker i øvrigt ikke at svare på, hvorfor han fandt det nødvendigt at blande sin private økonomi ind i Harboes kalkundrift. »Det er jo 30 år siden. Der er ikke noget at fortælle. Det er uinteressant,« siger han. »Man skal lade være« Det store sats på kalkuner viste sig at blive en dårlig forretning for Harboes Bryggeri. Efter samlede tab på et trecifret millionbeløb blev det i 2011 besluttet, at virksomheden igen skulle fokusere alle kræfter på at producere drikkevarer. På det tidspunkt havde Harboes Bryggeri ifølge Berlingskes opgørelse betalt over 100 millioner for at leje sig ind på direktør Bernd Grieses private landbrugsejendomme. Men pengestrømmen stoppede ikke, da kalkunproduktionen blev nedlagt. For samhandlen mellem Harboe og selskabets øverste direktør er meget omfattende og dækker over en række områder, viser det sig. Bernd Griese ejer en stor frugtplantage i Skælskør under navnet Danfrugt Skælskør. Plantagen har i mange år givet underskud, og siden 2011 har det samlede tab været på over 110 millioner kroner. Frugtplantagen har dog haft mindst én loyal kunde: Harboes Bryggeri. I 2004 kunne man i Harboes regnskaber læse, at bryggeriets afdelinger i Danmark og Tyskland de seneste to år havde »købt saft« af Bernd Grieses selskab for over 37 millioner kroner. I andre tilfælde er det mere uklart, hvad Harboe egentlig har fået for de millioner af kroner, der er blevet sendt i retning mod Bernd Grieses private selskaber. I 2010 kunne man for eksempel i Harboes' regnskab læse, at der var brugt 11,8 millioner kroner på »køb af service- og tjenesteydelser« fra direktørens private selskaber. Og i 2015 betalte Harboe over 28 millioner kroner for uspecificerede »varer« og »materielle aktiver«. I alt har Harboe købt for over 350 millioner kroner hos Bernd Griese og hans private selskaber. De massive indkøb hos Bernd Grieses private selskaber vækker opsigt hos Lars Rasmussen, som er formand for store selskaber som Coloplast og Lundbeck. Han står desuden i spidsen for »Komitéen for god Selskabsledelse«, der udstikker retningslinjer for landets børsnoterede virksomheder. »Det er helt usædvanligt, at den her slags handler med den øverste direktør finder sted i et større, børsnoteret selskab,« siger Lars Rasmussen. Han ser det som afgørende, at man i Danmark kan købe aktier med tillid til, at man behandles på lige fod med alle andre aktionærer i en virksomhed. »Og her kan der åbenlyst stilles spørgsmål ved, om handlerne er sket i Harboes interesse. Eller om det har handlet om én enkelt aktionærs ve og vel,« siger han med henvisning til Bernd Griese. Kunne det forekomme i et selskab, hvor du sad i bestyrelsen, at selskabet handlede med sin egen direktør på den her måde? »Nej, det kunne ikke ske. For bestyrelsesmedlemmer skal repræsentere alle aktionærer og ikke bare en enkelt.« Tidligere har Harboe-investorer som Danske Bank, Nordea og Fundamental Invest været ude med hård kritik af situationen i Harboes Bryggeri, hvor aktiekursen i mange år har været faldende. Direktøren i sidstnævnte, Michael Voss, har betegnet Harboe som »en skamplet på fondsbørsen«. Den kritik kan Lars Rasmussen godt følge. »Harboe har ikke varetaget alle aktionærers interesser, og så har man selv et ansvar for, at man udsættes for kritik. Hvis alle virksomheder agerede sådan, ville der ikke være et professionelt og relevant børsmarked i Danmark.« Handler med døtre Bernd Griese har i mindst tre tilfælde handlet ejendomme med Harboes Bryggeri, mens han selv har siddet på direktørposten. Men han er ikke den eneste, der har nydt godt af den magtfulde position. Døtrene Vibeke Harboe Malling og Pernille Harboe Obling har således også købt ejendomme af Harboes Bryggeri, uden at disse har været sat offentligt til salg. Og så har Harboes Bryggeri købt et parcelhus i Skælskør fra Bernd Grieses niece. Derudover har Bernd Grieses underdirektør og højre hånd i Harboe igennem flere årtier, Ruth Schade, også købt en ejendom af Harboe. Det samme har hendes nevø og niece. I alt har Harboe indgået hele 12 ejendomshandler med medlemmer af Bernd Grieses og Ruth Schades familie i perioden fra 1997 til 2016. »Det er simpelthen uklædeligt, at den slags handler sker i et selskab, som har inviteret offentlige investorer ind. Når man er børsnoteret, skal man bare ikke lave den slags numre,« siger Mikael Bak, direktør i Dansk Aktionærforening. Han bakkes op af Mikkel Kirkegaard Petersen fra Kipet Capital. »I alle de år, jeg har fulgt danske aktier, har jeg ikke set noget som Harboes Bryggeri. Bernd Griese har gjort fuldstændig, som det passer ham, og syltet sin familie sammen med virksomheden. Der har absolut intet fokus været på aktionærerne,« siger han og tilføjer: »Det er fuldstændig utilstedeligt, at de her absurde ting kan foregå i et børsnoteret selskab.« Berlingskes research viser desuden, at Bernd Griese underskrev på vegne af Harboe, da bryggeriet i 2004 og 2009 solgte ejendomme til hans egne døtre. Men også dette var i strid med loven, vurderer Louise Damkjær Christensen fra SDU. »I de tilfælde er han også inhabil, og derfor kan han ikke både varetage sine egne og selskabets interesser på samme tid,« siger hun. »Den her sag er grim« I løbet af de seneste årtier har en række af Bernd Grieses familiemedlemmer siddet med i bestyrelsen hos Harboes Bryggeri. Det gælder blandt andet hans hustru, to af hans døtre og hans svigersøn. I Harboes bestyrelse har der dog også siddet en række mennesker, som ikke har været en del af familien. De har svigtet deres ansvar i forhold til at holde styr på Bernd Griese, lyder kritikken fra flere sider. »Den her sag er grim. Man burde kunne forvente, at bestyrelsen på en mere professionel måde fører tilsyn med direktørens handlinger,« siger Louise Damkjær Christensen fra SDU. Lars Rasmussen fra Komiteén for god Selskabsledelse pointerer igen, at bestyrelsen i et børsnoteret selskab skal repræsentere alle aktionærer. »Man skal simpelthen huske på, at man ikke kun repræsenterer en enkelt aktionær. Derfor må man også gå ud fra, at bestyrelsen sørger for, at der ikke er samhandel mellem selskabet og direktøren og hans familie,« siger han. Hvad skal et bestyrelsesmedlem gøre, hvis man får en følelse af, at nogen bliver tilgodeset frem for andre? »Så skal man stoppe det. Det er simpelthen deres forpligtelse.« Berlingske har kontaktet en lang række af de personer, som har siddet i bestyrelsen hos Harboes Bryggeri igennem de seneste årtier. Ingen af dem har dog ønsket at stille op til et interview om handlerne mellem Harboes Bryggeri og Bernd Griese. Og kun få har besvaret henvendelserne skriftligt. Advokat Anders Nielsen var formand for Harboe i en årrække frem til 2016, hvor han udtrådte af bestyrelsen. I den periode var han medunderskriver på en række af de aftaler, som Harboe indgik med Bernd Griese og hans private selskaber. I en sms til Berlingske skriver han, at »det for mig og den øvrige bestyrelse var magtpåliggende at sikre, at samhandlen foregik i Harboes interesse og under anerkendelsesværdige formål«. Berlingske har i den forbindelse spurgt Anders Nielsen, om handlerne med Bernd Grieses private selskaber også blev godkendt af de øvrige bestyrelsesmedlemmer. Det har advokaten ikke ønsket at svare på. Men ifølge Søren Friis Hansen, professor i selskabsret på Copenhagen Business School (CBS), er det en nødvendighed, at de mange handler er blevet godkendt af bestyrelsen – uden Bernd Grieses indblanding. Ellers er de indgået i strid med loven, oplyser han. »Hvis en direktør er inhabil, træffes beslutningen af en beslutningsdygtig bestyrelse. Det kræver, at over halvdelen af bestyrelsens medlemmer er til stede på mødet, og beslutningen træffes ved simpelt stemmeflertal,« siger Søren Friis Hansen. Berlingske har spurgt Harboes Bryggeri, om virksomhedens ejendomshandler med Bernd Griese og hans familiemedlemmer er blevet godkendt af bestyrelsen. »Harboes Bryggeri er jo et børsnoteret selskab og dermed revideret efter omfattende revisionstandarder, så vi har selvfølgelig altid købt og solgt ejendomme på baggrund af uvildige markedsvurderinger og i overensstemmelse med selskabets tegningsregler samt gældende praksis og lovgivning for ejendomshandel på det givne tidspunkt,« skriver marketingchef Ninalouise Rasmussen. Det er imidlertid ikke et svar på, om handlerne med Bernd Griese og hans familie er godkendt af bestyrelsen. Berlingske har derfor stillet Harboe spørgsmålet igen. Det har dog ikke været muligt at få et klart svar. »Derfor er det jo nærliggende at tro, at handlerne ikke er godkendt af bestyrelsen. Og i det tilfælde er de altså indgået i strid med loven,« siger professor Søren Friis Hansen. »Længere er den ikke« Over for Berlingske slår Bernd Griese fast, at han ikke mener at have overtrådt loven. Men han er ikke meget for at forholde sig til, at Harboe i hans tid som direktør har brugt over 350 millioner kroner på indkøb i hans private selskaber. »Jeg vil bare gentage, at der ikke er lavet nogen ting, som ikke har været afstemt med vores revision, vores sagførere og rådgivere.« Men hvorfor skal du overhovedet blande din egen økonomi sammen med Harboes? »Hør nu efter! Det er en ting, som er godkendt af eksterne og interne folk. Længere er den ikke. Punktum.« Men jeg forstår bare ikke, hvorfor du skal blande din egen økonomi sammen med … » … Du kan skrive alle de historier, du vil. Jeg har en god samvittighed. Jeg har ikke gjort noget forkert. Punktum.« Vil du så ikke forklare, hvorfor du har gjort, som du har? »Jeg svarer dig ikke mere. Længere er den ikke.« https://www.berlingske.dk/virksomheder/bernd-griese-har-i-40-aar-siddet-tungt-paa-magten-i-harboes-bryggeri